Fragtforsikring

Når varer handles internationalt, er forsikring et vigtigt aspekt af godstransporten. Varer er udsat for både ordinære og ekstraordinære risici. Almindelige risici vedrører håndtering, opbevaring, lastning eller transport af varer, mens ekstraordinære risici kan omfatte optøjer, strejker, terrorisme osv.

Forsikringsdokumentation er vigtig for toldklarering. Det følgende afsnit indeholder flere oplysninger om forskellige typer forsikringsdokumentation afhængigt af transporttypen.

Godsforsikring er en aftale om beskyttelse af gods mod tab eller skade forårsaget af en risiko, der er omfattet af policen. En forsikringsfaktura kræves normalt kun til fortoldning, hvis de relevante oplysninger ikke fremgår af handelsfakturaen.

Der er forskel på fragtforsikring og transportørens ansvarsforsikring. Med fragtforsikring er de dækkede risici og den faste godtgørelse i kontrakten op til den eksporterende virksomhed eller enkeltperson.

Transportørens ansvarsforsikring er derimod underlagt forskellige regler. Afhængigt af transportmidlet er kompensationen begrænset af varernes vægt og værdi.

Standardomfanget af luftfartsselskabets ansvar er fastsat i følgende internationale konventioner.

Vejtransport

Den internationale vejgodstransport reguleres af konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR-konventionen), der blev undertegnet i Genève i 1956.

I henhold til denne konvention er transportvirksomheder ikke ansvarlige for bortkomst eller beskadigelse af godset, hvis de kan bevise, at bortkomsten eller beskadigelsen skyldes:

• varernes egen(e) mangel(er)
• force majeure (uforudsete omstændigheder)
• fejl fra læsserens eller modtagerens side.

Der findes ingen EU-forordning om kompensation for vejtransport.

Jernbaneselskaber

International godstransport med jernbane er omfattet af konventionen om befordring med jernbane (CIM-konventionen), der blev undertegnet i Bern i 1980.

Jernbaneselskaberne er ikke ansvarlige for bortkomst eller beskadigelse af godset, hvis de kan bevise, at bortkomsten eller beskadigelsen skyldes:

• varernes egen(e) mangel(er)
• force majeure
• fejl begået af afsenderen eller modtageren.

Der findes i øjeblikket ingen EU-regler om erstatning. Det er normalt begrænset til et maksimum beløb pr brutto kilo tabt eller beskadiget. I de fleste tilfælde er det dog usandsynligt, at virksomhederne modtager noget, der ligger tæt på værdien af deres varer.

Rederier

Den internationale konvention om konnossementer fra 1968, bedre kendt som "Haagreglerne" eller "Bruxelleskonventionen", fastsætter rederiernes ansvar i forbindelse med international godstransport.

Rederierne er ikke ansvarlige for tab eller beskadigelse af varerne, hvis de kan bevise, at tabet eller beskadigelsen er forårsaget af:

• varernes egne fejl og vægttab under transporten
• en nautisk fejl begået af besætningen
• ild
• et usødygtigt fartøj
• force majeure
• Strejke eller lockout
• en fra læsserens side
• skjulte fejl om bord på fartøjet, som ikke kunne opdages under en streng inspektion
• forsøg på at redde liv eller varer til søs.

Der er i øjeblikket ingen harmonisering på EU-plan af erstatningen, som normalt er begrænset til et vist beløb pr. kg bortkomne eller beskadigede varer. Dette system skaber de samme problemer som for jernbaneulykker. eksportøren vil sandsynligvis miste en stor del af varernes værdi.

Luftfartsselskaber

Warszawa-konventionen af 1929 og Montreal-konventionen af 1975 fastsætter, at luftfartsselskaber ikke er ansvarlige for tab eller beskadigelse af godset, hvis de kan bevise, at:

• transportøren og dennes agenter har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at undgå skaden, eller at det var umuligt at træffe sådanne foranstaltninger (force majeure)
• skaden var forårsaget af en lodsnings- eller navigationsfejl
• sagsøger har forårsaget eller bidraget til skaden.

Der findes ingen EU-standard for erstatning til skadelidte. Erstatningen er normalt begrænset til et fast beløb pr. bruttokg beskadigede eller bortkomne varer.

Luftfartsselskaberne kan foretage specifikke reservationer, når de modtager fragt. Disse forbehold registreres på luftfragtbrevet (AWB) og anvendes som bevis. Flyselskaber vil dog normalt afvise mistænkelige pakker eller dem, der ikke matcher AWB.