Det vestlige Balkan

Siden indledningen af stabiliserings- og associeringsprocessen har EU gradvist indgået bilaterale frihandelsaftaler — benævnt "stabiliserings- og associeringsaftaler" (SAA'er) med hver af partnerne på Vestbalkan.

  • Albanien (2009)
  • Nordmakedonien (2004)
  • Montenegro (2010)
  • Serbien (2013)
  • Bosnien-Hercegovina (2015)
  • Kosovo * (2016)

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.)

 

SAA'erne er redskaber til økonomisk udvikling og politisk stabilisering af landene i regionen og til etablering af en tæt og langsigtet associering mellem EU og det vestlige Balkan.Stabiliserings- og associeringsaftalerne udgør i realiteten det retlige instrument for tilpasning til gældende EU-ret og for gradvis integration på EU-markedet.

Stabiliserings- og associeringsaftalerne har etableret et frihandelsområde i en overgangsperiode, som nu er ophørt for hele Kosovo med undtagelse af Kosovo (2026).

Aftalerne indeholder bestemmelser om afskaffelse af told og ikke-toldmæssige restriktioner på bilateral handel og omfatter varer i alle kapitler i det harmoniserede system.Kun få undtagelser vedrørende visse landbrugsprodukter og fiskerivarer er ikke fuldt liberaliseret og er genstand for nedsatte toldsatser og/eller præferencekvantitative indrømmelser.

 

Oprindelsesreglerne er reguleret af pan-Euro-Middelhavs-konventionen.

Desuden indeholder aftalerne bestemmelser om konkurrencespørgsmål, et højt beskyttelsesniveau for intellektuelle ejendomsrettigheder og et styrket samarbejde på toldområdet.De omfatter også yderligere discipliner, navnlig vedrørende offentlige indkøb, tilnærmelse af lovgivningen på mange områder, herunder standardisering, samt bestemmelser vedrørende tjenesteydelser og etablering.

Læs mere

Del denne side:

Genveje