Frihandelsaftale mellem EU og New Zealand

Aftalen fjerner told og bureaukrati, som europæiske virksomheder står over for, når de eksporterer til New Zealand.

Overblik over aftalen

Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand, der blev undertegnet den 9. juli 2023 i Bruxelles, træder i kraft den 1. maj 2024.

Flere oplysninger

Bemærk venligst, at oplysningerne på denne side blev udarbejdet i 2022. Det er vigtigt at bemærke, at på grund af handelsforbindelsernes dynamiske karakter er nogle af dataene muligvis ikke længere aktuelle. For yderligere oplysninger om handelsaftalen mellem EU og New Zealand henvises til de centrale elementer i handelsaftalen mellem EU og New Zealand. 

For at undersøge den omfattende tekst til aftalen skal du navigere til EU-New Zealand: Teksten til aftalen. Teksten er bekvemt opdelt i kapitler og bilag for nem konsultation.

Højdepunkter

EU's nuværende bilaterale handel med New Zealand beløber sig allerede til 7,8 mia. EUR om året for varer og 3,7 mia. EUR for tjenesteydelser. EU eksporterer varer til New Zealand til en værdi af 5,5 mia. EUR om året og importerer newzealandske produkter til en værdi af 2,3 mia. EUR, hvilket resulterer i et handelsoverskud for EU på 3,2 mia. EUR.

Med hensyn til tjenesteydelser eksporterer EU mere end dobbelt så meget, som det importerer: 2,6 mia. EUR i tjenesteydelser leveret af EU-virksomheder til kunder i New Zealand mod 1,1 mia. EUR i tjenesteydelser leveret til EU-kunder af virksomheder fra New Zealand.

Ifølge en konsekvensanalyse af frihandelsaftalen forventes handelen mellem New Zealand og EU at stige med 30 %, og alene fjernelsen af tolden vil spare virksomhederne 140 mio. EUR i told om året. Desuden kan EU's investeringsstrømme til New Zealand stige med over 80 %.

Aftalen:

  • skaber betydelige økonomiske muligheder for virksomheder, landbrugere og forbrugere
  • respekterer Parisaftalen om klimaændringer og centrale arbejdstagerrettigheder, der kan håndhæves gennem handelssanktioner som en sidste udvej, og
  • cementerer EU's forbindelser med en ligesindet allieret i den økonomisk dynamiske indopacifiske region.

De vigtigste elementer i aftalen

  1. Handel med varer

Aftalen fjerner told på alle EU-varer, der eksporteres til New Zealand, når den træder i kraft, herunder på fødevarer og drikkevarer og særligt høje afgifter på industriprodukter. Den fjerner eller reducerer også i væsentlig grad EU-tolden på de fleste newzealandske varer, der eksporteres til EU.

  1. Oprindelsesregler

EU og New Zealand er blevet enige om oprindelsesregler, som sikrer, at kun produkter, der i væsentlig grad forarbejdes i en af parterne, kan nyde godt af aftalens toldpræferencer. Oprindelsesdokumentationen er baseret på virksomhedernes selvcertificering. Kontrollen er baseret på de lokale toldmyndigheders kontakter til importøren og kan efterfølges af administrativt samarbejde mellem toldmyndighederne.

  1. Told- og handelslettelser

EU og New Zealand bestræber sig på at sørge for effektive toldprocedurer for erhvervsdrivende med passende bestemmelser, der sikrer gennemsigtighed i lovgivningen, formularer, procedurer, der skal overholdes ved grænsen, let adgang til oplysninger om anvendte toldsatser, adgang til kontaktpunkter i tilfælde af forespørgsler og høring af virksomheder forud for vedtagelsen af ny toldlovgivning.

  1. Afbødende foranstaltninger på handelsområdet

Aftalen bekræfter muligheden for at bekæmpe illoyal handel mellem parterne ved hjælp af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (antidumping, antisubsidie, globale beskyttelsesforanstaltninger). Aftalen indeholder også en bilateral beskyttelsesmekanisme, som gør det muligt for EU og New Zealand at indføre midlertidige foranstaltninger, hvis en betydelig stigning i præferenceimporten forårsager eller truer med at forårsage alvorlig skade for deres indenlandske erhvervsgren.

  1. Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Kapitlet om sundheds- og plantesundhedsspørgsmål (SPS), som omfatter fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed, antimikrobiel resistens (AMR) og svig med handlede varer, opretholder høje standarder. Aftalen bekræfter principperne i WTO's SPS-aftale, herunder "forsigtighedsprincippet", hvilket betyder, at offentlige myndigheder har en retlig ret til at handle for at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed eller miljøet mod en opfattet risiko, selv når den videnskabelige analyse ikke er afgørende.

  1. Bæredygtige fødevaresystemer

EU og New Zealand samarbejder om at styrke politikker og fastlægge programmer, der bidrager til udviklingen af bæredygtige, inklusive, sunde og modstandsdygtige fødevaresystemer og til i fællesskab at engagere sig i omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer.

  1. Dyrevelfærd

EU og New Zealand forpligter sig til at samarbejde bilateralt og internationalt for at fremme udviklingen og gennemførelsen af videnskabeligt baserede dyrevelfærdsstandarder.

  1. Tekniske handelshindringer

Aftalen fremmer gennemsigtighed og anvendelse af internationale standarder for at lette markedsadgangen og samtidig sikre det beskyttelsesniveau, som hver part finder passende. EU-virksomheder kan dokumentere overensstemmelse med New Zealands tekniske forskrifter ved overensstemmelsesvurderinger, der udføres i EU af anerkendte organer for visse sektorer. New Zealand har indvilliget i at acceptere EU-typegodkendelsesattester for motorkøretøjer, og mange af disse kategorier, der er godkendt i EU, behøver ikke yderligere certificering. Mærknings- og mærkningskrav kan også gennemføres på den importerende parts område, og begge parter kan samarbejde om markedsovervågningsspørgsmål. Aftalen indeholder særlige bestemmelser om vin og spiritus for at skabe en platform for fremme af standarder inden for vinproduktion og mærkning med henblik på at øge konvergensen mellem disse standarder.

  1. Liberalisering af investeringer og handel med tjenesteydelser

Aftalen sikrer lige konkurrencevilkår mellem EU's tjenesteudbydere og deres konkurrenter i New Zealand. De omfattede tjenesteydelser omfatter en bred vifte af sektorer, og der findes sektorspecifikke bestemmelser for leveringstjenester, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser og internationale søtransporttjenester. Aftalen indeholder også bestemmelser om erhvervsudøveres bevægelighed i forretningsøjemed, f.eks. ledere eller specialister, som EU-virksomheder udstationerer i deres datterselskaber i New Zealand og deres familiemedlemmer.

  1. Digital handel

Aftalen sikrer forudsigelighed og retssikkerhed for virksomheder og et sikkert onlinemiljø for forbrugere, der deltager i digitale handelstransaktioner på tværs af grænserne, og fjerner hindringer og forhindrer forskelsbehandling mellem online- og offlineaktiviteter. Det letter grænseoverskridende datastrømme ved at indføre et forbud mod uberettigede dataplaceringskrav, samtidig med at der opretholdes et højt niveau af beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, som er en vigtig bidragyder til tilliden til det digitale miljø.

  1. Kapitalbevægelser, betalinger og overførsler og midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

I dette kapitel hedder det, at hvis en bestemt transaktion liberaliseres i henhold til aftalen (f.eks. etablering af et foretagende, der foretager direkte udenlandske investeringer), skal de penge, der er nødvendige for transaktionen, også overføres (f.eks. investorens bidrag til det udenlandske datterselskabs kapital, betalinger i forbindelse med andre transaktioner, f.eks. varehandel). Samtidig giver dette kapitel begge parter mulighed for om nødvendigt at træffe foranstaltninger, når de anvender deres love og forskrifter, f.eks. i forbindelse med konkurs, handel med eller handel med værdipapirer.

  1. Offentlige indkøb

EU og New Zealand åbner gensidigt deres markeder for offentlige udbud ud over, hvad der allerede er omfattet af WTO's aftale om offentlige udbud (GPA). New Zealand giver EU-virksomheder mulighed for på lige fod med lokale virksomheder at afgive tilbud på kontrakter med alle offentlige myndigheder, hvis udbud er reguleret af udbudsregler. Til gengæld åbner EU mulighed for, at newzealandske leverandører og tjenesteydere kan indkøbe alle varer og tjenesteydelser fra statslige myndigheder, der endnu ikke var omfattet af GPA-aftalen, indkøb af sundhedsrelaterede varer (lægemidler og medicinsk udstyr) foretaget af regionale statslige enheder og indkøb fra leverandører af offentlige forsyningstjenester, der opererer inden for havne og lufthavne.

  1. Konkurrencebegrænsende adfærd og fusionskontrol

EU og New Zealand blev enige om, at der skal opretholdes en effektiv konkurrencelovgivning i begge jurisdiktioner, som gennemføres af operationelt uafhængige myndigheder. Disse myndigheder skal handle på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde under overholdelse af retten til forsvar. Aftalen indeholder også bestemmelser om samarbejde mellem myndighederne.

  1. Tilskud

EU og New Zealand anerkender, at visse subsidier kan fordreje markedernes korrekte funktion og skade miljøet, og er med henblik herpå enige om, at der i princippet ikke bør ydes subsidier, der påvirker konkurrencen eller handelen negativt eller skader miljøet. Desuden blev EU og New Zealand enige om en omfattende gennemsigtighedsmekanisme, hvorved subsidier, der ydes til både leverandører af varer og tjenesteydelser, bør offentliggøres.

  1. Statsejede virksomheder

Aftalen fastsætter bindende regler for adfærden hos statsejede virksomheder, udpegede monopoler og virksomheder, der indrømmes eksklusive eller særlige privilegier. Reglerne sikrer lige konkurrencevilkår ved at kræve, at de statsejede virksomheder handler i overensstemmelse med kommercielle hensyn og ikkeforskelsbehandling. Det betyder, at de statsejede virksomheders købs- og salgsbeslutninger skal være kommercielt motiverede i henhold til markedsøkonomiske principper på en måde, som en privatejet virksomhed ville handle på.

  1. Intellektuel ejendomsret

EU og New Zealand er blevet enige om omfattende bestemmelser om intellektuel ejendomsret med henblik på effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der tilskynder til innovation og kreativitet for de respektive industrier. Aftalen indeholder bestemmelser om ophavsret og beslægtede rettigheder, varemærker, industrielt design, plantesorter og beskyttelse af fortrolige oplysninger samt solide bestemmelser om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder grænseforanstaltninger. Med hensyn til geografiske betegnelser beskytter aftalen den fuldstændige liste over EU's vine og spiritus og 163 af de mest berømte geografiske betegnelser for fødevarer i EU og giver mulighed for at tilføje flere geografiske betegnelser i fremtiden. Dette vil gøre det ulovligt at sælge efterligninger.

  1. Handel og bæredygtig udvikling

Aftalen indeholder et særligt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der dækker arbejdskraft, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt miljø- og klimaspørgsmål. Desuden giver kapitlet om handel og bæredygtig udvikling for første gang i EU's handelsaftale mulighed for handelssanktioner som en sidste udvej i tilfælde af alvorlige overtrædelser af de centrale forpligtelser vedrørende handel og bæredygtig udvikling. Den beskytter begge parters ret til at regulere og forbyder parterne at svække eller undlade at håndhæve deres lovgivning for at fremme handel eller investeringer. Aftalen giver civilsamfundsorganisationer en aktiv rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen af aftalen.

  1. Maori

EU og New Zealand anerkender betydningen af, at alle newzealændere, herunder maorierne, kan drage fordel af de handels- og investeringsmuligheder, som aftalen giver. Særlige bestemmelser sikrer, at samarbejdet om handel med maoriprodukter lettes, og at der udveksles oplysninger.

  1. Inddragelse af civilsamfundet

Aftalen giver civilsamfundet en fremtrædende rolle i gennemførelsen heraf, herunder med hensyn til bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling. EU og New Zealand vil holde ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt fagforeninger, der er aktive inden for økonomisk, bæredygtig udvikling, sociale spørgsmål, menneskerettigheder, miljø og andre spørgsmål, underrettet om, hvordan de gennemfører aftalen. Disse civilsamfundsgrupper vil kunne give udtryk for deres synspunkter og give input til drøftelserne om, hvordan handelsdelen af aftalen gennemføres.

  1. God reguleringspraksis og reguleringssamarbejde

Aftalen fremmer gennemsigtighed i lovgivningsprocessen og sikrer, at der foreligger rettidige oplysninger i forbindelse med offentlige høringer, konsekvensanalyser af foreslåede lovgivningsmæssige foranstaltninger og gennemgang af lovgivningsmæssige foranstaltninger. Derudover kan New Zealand og EU samarbejde om reguleringsaktiviteter af fælles interesse.

  1. Små og mellemstore virksomheder

Aftalen imødekommer de særlige behov hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det kræver, at begge parter giver oplysninger om markedsadgang på et specifikt SMV-websted, og der oprettes et "SMV-kontaktpunkt" på hver side, som skal samarbejde om at finde måder, hvorpå disse virksomheder kan drage fordel af de muligheder, som aftalen giver.

  1. Energi og råstoffer

Kapitlet om energi og råstoffer supplerer bestemmelserne i andre kapitler, der er relevante for energi (varer, tjenesteydelser og investeringer, tekniske handelshindringer, statsejede virksomheder, indkøb), ved at tilføre betydelig værdi på en række områder. Kapitlet forbyder eksportmonopoler for energi eller råmaterialer, forbyder uberettiget statslig indgriben i prisfastsættelsen af energiprodukter og råmaterialer samt forbyder eksport eller dobbelt prissætning, hvor eksportpriserne ville blive fastsat over hjemmemarkedspriserne.

  1. Tvistbilæggelse

Aftalen indfører en retfærdig, effektiv og virkningsfuld mekanisme til bilæggelse af tvister, der måtte opstå vedrørende fortolkningen og anvendelsen af dens bestemmelser. Den omfatter bl.a. uafhængige panelmedlemmer og retfærdig procedure og gennemsigtighed, der omfatter åbne høringer, offentliggørelse af afgørelser og interesserede parters mulighed for at fremsætte skriftlige synspunkter.

Faktablade

Vejledninger

Del denne side: