Handelsaftaler
På nuværende tidspunkt har EU etableret det største handelsnetværk i verden med over 40 individuelle aftaler med lande og regioner. Disse aftaler letter handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og dets eksterne partnere.
Nye aftaler tilføjes stadig til listen, og de ældre aftaler revideres og ajourføres med partnerlandene.
Toldafskaffelse
Nogle af aftalerne fokuserer hovedsagelig på afskaffelse af told.
- Associeringsaftaler med otte Middelhavslande (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de besatte palæstinensiske områder og Tunesien)
- Aftaler med Mexico og Chile
- Økonomiske områdeaftaler med Island, Liechtenstein og Norge
- Toldunionen med Tyrkiet, Andorra og San Marino
- Stabiliserings- og associeringsaftaler med seks lande på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien), der indeholder yderligere bestemmelser til forberedelse af deres gradvise integration i EU's marked
- Aftaler med Schweiz og Færøerne
Mere omfattende markedsadgang
Andre omfatter meget bredere forpligtelser vedrørende åbning af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer, offentlige udbud, konkurrence, subsidier og reguleringsspørgsmål
- Canada
- Mellemamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama)
- Colombia, Ecuador og Peru
- Singapore
- Sydkorea
- Vietnam
Disse aftaler har til formål at udvikle stærkere regelbaserede og værdibaserede handelsordninger med de berørte samhandelspartnere og omfatter særlige bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling.
De seneste også har specifikke bestemmelser til at tackle udfordringer i moderne økonomier og samfund, såsom den økonomiske partnerskabsaftale med Japan, som omfatter et kapitel om små og mellemstore virksomheder samt særlige bestemmelser om informations- og telekommunikationstjenester samt e-handel.
Tilnærmelse af lovgivningen
En særlig type aftaler er koncentreret om en stramning af de økonomiske forbindelser mellem EU og dets naboer ved at bringe de lovgivningsmæssige rammer tættere på EU-retten, navnlig i handelsrelaterede områder. Dette gælder f.eks. for aftalerne med
Udvikling
En anden særlig type aftaler har et udtrykkeligt udviklingsmål. De er asymmetriske handelsaftaler, idet AVS-siden liberaliserer omkring 80 % af handelen over en periode på 15 til 20 år, mens EU indrømmer toldfri og kvotefri adgang fra dag ét.
Indtil videre omfatter de fleste aftaler handel med varer og udviklingssamarbejde. Den økonomiske partnerskabsaftale med Caribien omfatter også bestemmelser om tjenesteydelser, investeringer og andre handelsrelaterede emner.
I henhold til disse aftaler yder EU en betydelig handelsrelateret bistand til at støtte partnerlandenes gennemførelse af aftalerne, styrke eksportkonkurrenceevnen og opbygge økonomisk infrastruktur. De pågældende lande tilhører Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet.
- Vestafrika (Ghana og Elfenbenskysten)
- Centralafrika (Cameroun)
- Det østlige og sydlige Afrika (Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe)
- Southern African Development Community (Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika)
- Cariforum (Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Jamaica, St. Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent, Surinam og Trinidad og Tobago)
- Stillehavsområdet (Fiji, Papua Ny Guinea, Samoa og Salomonøerne)
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Irak
- Kasakhstan