Handelsaftaler
EU har i øjeblikket det største netværk af handelsaftaler i verden med over 40 individuelle aftaler med mere end 70 lande. Disse aftaler letter handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og dets eksterne partnere.
Nye aftaler føjes fortsat til netværket, mens ældre aftaler gennemgås og opdateringer forhandles med partnerlandene.
Afskaffelse af told
Nogle af aftalerne fokuserer hovedsagelig på afskaffelse af told:
- Associeringsaftaler med de otte Middelhavslande (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de besatte palæstinensiske områder og Tunesien)
- Aftaler med Mexico og Chile
- Aftaler om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde med Island, Liechtenstein og Norge
- Toldunioner med Tyrkiet, Andorra og San Marino
- Stabiliserings- og associeringsaftaler med de seks lande i det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien) med yderligere bestemmelser for at forberede deres gradvise integration på EU-markedet
- Aftaler med Schweiz og Færøerne.
Mere omfattende markedsadgang
Andre aftaler omfatter meget bredere forpligtelser til at åbne op for handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer, offentlige indkøb, konkurrence, subsidier og lovgivningsmæssige spørgsmål:
- Canada
- Mellemamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama)
- Colombia, Ecuador og Peru
- Singapore
- Sydkorea
- Vietnam.
Disse aftaler har til formål at udvikle stærkere regelbaserede og værdibaserede handelsordninger med de berørte handelspartnere og indeholder specifikke bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling.
De seneste aftaler indeholder også specifikke bestemmelser til håndtering af de udfordringer, som moderne økonomier og samfund står over for, såsom den økonomiske partnerskabsaftale med Japan, som indeholder et kapitel om små og mellemstore virksomheder og specifikke bestemmelser om informations- og telekommunikationstjenester og e-handel.
Tilnærmelse af lovgivning
En særlig type aftaler fokuserer på en stramning af de økonomiske forbindelser mellem EU og dets naboer ved at bringe deres lovgivningsmæssige rammer tættere på EU-retten, navnlig på handelsrelaterede områder. Dette gælder f.eks. for aftalerne med:
Udvikling
En anden særlig type aftale har et eksplicit udviklingsmål. Der er tale om asymmetriske handelsaftaler, hvor de berørte lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) liberaliserer omkring 80 % af handelen over en periode på 15-20 år, mens EU giver told- og kvotefri adgang fra dag ét.
De fleste af disse aftaler omfatter handel med varer og udviklingssamarbejde. Den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) med Caribien indeholder også bestemmelser om tjenesteydelser, investeringer og andre handelsrelaterede emner.
I henhold til disse aftaler yder EU betydelig handelsrelateret bistand for at hjælpe partnerlandene med at gennemføre aftalerne, styrke eksportkonkurrenceevnen og udvikle den økonomiske infrastruktur. De pågældende lande tilhører AVS-gruppen:
- Vestafrika (Ghana, Elfenbenskysten)
- Centralafrika (Cameroun)
- Det østlige og sydlige Afrika (Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe)
- Southern African Development Community (Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika)
- Cariforum (Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Jamaica, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent, Surinam og Trinidad og Tobago)
- Stillehavet (Fiji, Papua Ny Guinea, Samoa og Salomonøerne).