Handelsaftaler
På nuværende tidspunkt har EU det største handelsnetværk i verden med over 40 individuelle aftaler med lande og regioner. Disse aftaler letter handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og dets eksterne partnere.
Nye aftaler er stadig ved at blive føjet til listen, og ældre aftaler er ved at blive gennemgået, og der forhandles om ajourføringer med partnerlandene.
Afskaffelse af told
Nogle af aftalerne fokuserer hovedsagelig på afskaffelse af told
- Associeringsaftaler med otte Middelhavslande (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, de besatte palæstinensiske områder og Tunesien)
- Aftaler med Mexico og Chile
- Aftaler om Det Økonomiske Samarbejdsområde med Island, Liechtenstein og Norge
- Toldunioner med Tyrkiet, Andorra og San Marino
- Stabiliserings- og associeringsaftaler med seks lande i det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien) med yderligere bestemmelser for at forberede deres gradvise integration på EU-markedet
- Aftaler med Schweiz og Færøerne
Mere omfattende markedsadgang
Andre omfatter meget bredere tilsagn om at åbne op for handel med varer og tjenesteydelser samt om investeringer, offentlige indkøb, konkurrence, subsidier og lovgivningsmæssige spørgsmål.
- Canada
- Mellemamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama)
- Colombia, Ecuador og Peru
- Singapore
- Sydkorea
- Vietnam
Disse aftaler har til formål at udvikle stærkere regelbaserede og værdibaserede handelsordninger med de berørte handelspartnerlande og omfatter særlige bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling.
De seneste har også specifikke bestemmelser til håndtering af de udfordringer, som moderne økonomier og samfund står over for, såsom den økonomiske partnerskabsaftale med Japan, som indeholder et kapitel om små og mellemstore virksomheder, samt særlige bestemmelser om informations- og telekommunikationstjenester og e-handel.
Tilnærmelse af lovgivning
En særlig type aftaler fokuserer på en stramning af de økonomiske forbindelser mellem EU og dets naboer ved at bringe deres lovgivningsmæssige rammer tættere på EU-retten, navnlig på handelsrelaterede områder. Det gælder f.eks. aftaler med
Udvikling
En anden særlig type aftaler har et eksplicit udviklingsmål. Der er tale om asymmetriske handelsaftaler, hvor AVS-landene liberaliserer omkring 80 % af handelen over en periode på 15-20 år, mens EU giver told- og kvotefri adgang fra dag ét.
I øjeblikket omfatter de fleste af disse aftaler handel med varer og udviklingssamarbejde. Den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) med Caribien indeholder også bestemmelser om tjenesteydelser, investeringer og andre handelsrelaterede emner.
I henhold til disse aftaler yder EU betydelig handelsrelateret bistand for at støtte partnerlandene i at gennemføre aftalerne, styrke eksportkonkurrenceevnen og opbygge økonomisk infrastruktur. De pågældende lande tilhører regionerne i Afrika, Vestindien og Stillehavet
- Vestafrika (Ghana, Elfenbenskysten)
- Centralafrika (Cameroun)
- Det østlige og sydlige Afrika (Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe)
- Southern African Development Community (Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika)
- Cariforum (Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Jamaica, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent, Surinam og Trinidad og Tobago)
- Stillehavet (Fiji, Papua Ny Guinea, Samoa og Salomonøerne)
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Irak
- Kasakhstan