Tjenesteydelser i EU's handelsaftaler
Handelsaftaler, der er indgået eller er ved at blive forhandlet af EU, omfatter handel med tjenesteydelser. EU's mål i bilaterale handelsforhandlinger er at sikre, at EU's tjenesteudbydere har lov til at levere tjenesteydelser på udenlandske markeder, og at de ikke diskrimineres i forhold til nationale operatører eller andre udenlandske operatører inden for samme sektor.
EU's handelsaftaler indeholder typisk en lang række reguleringsprincipper i visse nøglesektorer, f.eks.
- telekommunikation
- finansielle tjenesteydelser
- søtransport
- digital handel
Desuden forelægger parterne i en aftale i detaljer deres markedsadgangsbetingelser i deres "lister over specifikke forpligtelser".
Handelsforhandlinger om tjenesteydelser er hverken om privatisering eller om deregulering, men om en gradvis lettelse af handelen gennem mere åbenhed over for udenlandske tjenesteydere.
Hvordan dækker EU's handelsaftaler handel med tjenesteydelser og investeringer?
Der er stort set to nøglekategorier af forpligtelser.
- markedsadgangsforpligtelsen
- tilsagnene om national behandling
Markedsadgangsforpligtelser
Dette er forpligtelsen til at lade hinandens leverandører af tjenesteydelser eller investorer have adgang til det indenlandske marked for tjenesteydelser og ikke indføre kvantitative restriktioner, såsom begrænsninger i
- antal leverandører eller tjenesteydelser
- transaktionernes samlede værdi
- udenlandsk kapitals deltagelse udtrykt i mængde
Tilsagn om national behandling
Dette er forpligtelsen til at behandle udenlandske tjenesteydere eller investorer ringere end ens leverandører af egne tjenesteydelser eller investorer.
Hver part kan fastsætte betingelser eller undtagelser for sine forpligtelser, der ofte omtales som "begrænsninger" eller "forbehold". Forpligtelser og undtagelser er anført i de såkaldte skemaer, der udgør en integrerende del af handelsaftalen.
Selv om en part ikke medtager undtagelser i sin liste — og tager det, der kaldes et "fuldt engagement" — betyder det ikke, at sektoren er eller vil blive dereguleret.
Parten kan fortsat regulere denne sektor, men skal gøre det uden at indføre kvoter eller diskriminere, så reglerne bør gælde på samme måde for både indenlandske og udenlandske leverandører af tjenesteydelser og investorer.