Godsforsikring

Dette afsnit indeholder detaljerede oplysninger om forsikring for forskellige transporttyper.

Når handel med varer internationalt er det, er forsikring et vigtigt aspekt ved transporten af varer. Varer er udsat for almindelige og unormale risici. Fælles risici vedrører håndtering, opbevaring, lastning eller transport af gods, mens sjældne risici kan omfatte optøjer, strejker, terrorisme osv.

Du skal overveje at tegne en forsikring for dine varer, som normalt tilbydes af de nationale eksport-import-banker. Forsikringsdokumentation er vigtig, når det drejer sig om toldklarering af dine handlede varer. Følgende afsnit indeholder nærmere oplysninger om forskellige typer af forsikringsdokumenter afhængigt af, hvilken type transport du bruger til handel.

 

En fragtforsikring er en aftale, hvorved forsikrede varer garanteres (beskyttet) i tilfælde af skader forårsaget af en risiko, der er dækket af politikken. Der kræves kun en forsikringsfaktura for toldklarering, når de relevante data ikke fremgår af handelsfakturaen.

Der er forskel mellem transportforsikring og transportansvarsforsikring. For så vidt angår transportforsikring er de dækkede risici, den faste kompensation og godtgørelsen (beskyttelsen) af kontrakten op til den eksporterende virksomhed eller den pågældende person.

Transportørens ansvarsforsikringer afhænger derimod af forskellige regler. Godtgørelsen begrænses af varernes vægt og værdi, afhængigt af transportmiddel. Det gives kun, hvis transportvirksomheden ikke har været i stand til at unddrage sig sit ansvar.

Standardomfanget af transportvirksomhedens ansvar fremgår af følgende internationale konventioner.

Vejgodstransport

International vejgodstransport er reguleret af konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR-konventionen), undertegnet i Genève i 1956.

I henhold til denne konvention er transportøren ikke ansvarlig for tab af godset eller skader på varerne, hvis han beviser, at de hidrører fra

  • varernes egen fejl
  • Force majeure (uforudsete omstændigheder)
  • en fejl fra lasterens eller modtagerens side

Der findes ingen EU-bestemmelser om kompensation for vejgodstransport.

Jernbaneselskaber

International godstransport på jernbane er reguleret af konventionen om intertransport med jernbane (CIM konventionen), der blev undertegnet i Bern i 1980.

Jernbanetransportørerne er ikke ansvarlige for tab af eller skader på gods, hvis de kan bevise, at de stammer fra

  • varernes egen fejl
  • force majeure
  • en fejl fra lasterens eller modtagerens side

Der findes i øjeblikket ingen EU-bestemmelser om kompensation. Godtgørelse (kompensation) er normalt begrænset til et maksimumbeløb pr. bruttoton eller beskadigelse. I de fleste tilfælde vil virksomhederne dog sandsynligvis ikke modtage noget, der nærmer sig værdien af deres varer.

Rederiet

Den internationale konvention fra 1968 om et konnossement, der er bedre kendt som "Haagerreglementet" eller "Bruxelles-konventionen", bestemmer, at skibe skal have ansvar for transport af internationale varer.

Rederiet ikke er ansvarlig for tab af eller skade på varer, hvis det beviser, at de opstod

  • varernes egne mangler og vægttab under transport
  • besætningen begår en søfejl
  • brand
  • et usødygtigt skib
  • force majeure
  • strejke eller lockout
  • en fejl i loaderen
  • skjulte mangler om bord på skibet, som blev overset under streng kontrol
  • forsøg på at redde liv eller gods på havet

På nuværende tidspunkt er der ingen harmonisering på EU-plan med hensyn til erstatning, som normalt er begrænset til et bestemt beløb pr. kg tabt eller beskadiget gods. Dette system giver anledning til de samme problemer som i forbindelse med jernbaneulykker eksportøren vil sandsynligvis miste en stor del af varernes værdi.

Luftfartsselskabet

Warszawakonventionen fra 1929 og udkastet til traktat fra 1975 fra Montreal viser, at luftfartsselskaber ikke er ansvarlige for skader eller tab af varer, hvis det kan bevises, at

  • Transportøren og medejerne traf alle nødvendige foranstaltninger for at undgå skaden, eller at der ikke kunne træffes forholdsregler (force majeure).
  • tabene opstod som følge af en form for lodsning eller navigationsfejl.
  • den forurettede har været årsag til skaden eller bidraget til skaden

Der findes ingen EU-standard for den skadelidtes erstatning. Kompensationen er normalt begrænset til et bestemt beløb pr. kg beskadiget eller gået tabt gods.

Luftfartsselskaberne kan på det tidspunkt, hvor de modtager lasten, anføre specifikke forbehold. Disse forbehold vil blive skrevet om den såkaldte luftfragtskrivelse (ACN) og vil blive anvendt som dokumentation. Luftfartsselskaber vil dog normalt afvise tvivlsomme pakninger eller pakker, der ikke svarer til ACN.

Del denne side:

Genveje