Regnskabsmæssig adskillelse af fungible materialer

 

Artikel 50 ("regnskabsmæssig adskillelse") i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

En producent skal sikre, at materialer med og uden oprindelsesstatus, der anvendes i produktionen af vedkommendes produkt, holdes fysisk adskilt under oplagringen. Hvis disse materialer er fungible (dvs. at de er identiske og indbyrdes ombyttelige), kan producenten opbevare fungible materialer med og uden oprindelsesstatus, forudsat at der anvendes regnskabsmæssig adskillelse.

  • Ved hjælp af et regnskabssystem skal regnskabsmæssig adskillelse sikre, at mængden af produkter, der kan anses for at have oprindelse i EU, er den samme som den, der ville have været, hvis der havde været fysisk adskillelse af de anvendte materialer. Den skal anvendes i overensstemmelse med en parts almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.
  • I EU's præferencehandelsaftaler gælder regnskabsmæssig adskillelse kun for fungible materialer. De skal derfor være af samme art og handelskvalitet og have de samme tekniske og fysiske egenskaber. Det bør ikke være muligt at skelne dem fra hinanden med hensyn til oprindelse, når de er blevet inkorporeret i det færdige produkt.
  • I nogle af EU's præferencehandelsaftaler (f.eks. frihandelsaftalen mellem EU og Korea) kan regnskabsmæssig adskillelse kun anvendes, hvis der opstår betydelige omkostninger eller materielle vanskeligheder ved at opretholde særskilte lagre.
  • Undtagelsesvis giver handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada, CETA, også mulighed for regnskabsmæssig adskillelse af et begrænset antal fungible færdige produkter såsom korn (kapitel 10), vegetabilske olier og animalske fedtstoffer (kapitel 15) og visse kemikalier (i kapitel 27, 28, 29 og pos. 32.01-32.07 og 39.01-39.14).
  • I nogle af EU's præferenceordninger skal toldmyndighederne først tillade, at en virksomhed kan anvende et sådant system. I andre ordninger kan parterne kræve en sådan forudgående tilladelse (f.eks. frihandelsaftalen mellem EU og Korea, CETA, den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan og handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige). I så fald bør EU-eksportøren helst anmode sine toldmyndigheder om støtte, inden denne ordning anvendes.
  • Yderligere oplysninger findes i Vejledning om præferenceoprindelsesregler